en

s/y TROLDAND - om tursejlads, sejlsport & rejser

top
Page
Menu
News
Du er her:   Hjem > Den store tur > Opskrifter > Græsk Meze

Græsk Meze

To dejlige græske 'forretter' 
På det seneste har jeg nok været lidt fedet med at bringe opskrifter, og generelt har det græske køkken vel også ry for ikke at være specielt raffineret eller varieret.

Vi har især sat pris på de mange små forretter (meze), der ofter er helt eller delvist vegetariske. I den lille by Vathi på Methana halvøen besøgte vi flere gange en dejlig familietaverna: To Vati (Tο Βαθύ), hvor det lykkedes mig at få lov at komme med i køkkenet mens 'vor mor' (Gianna) tilberedte et par vegetariske specialiteter og undervejs forklarede (og jeg tror vi begge to hyggede os). Og her kommer opskrifterne så som en lille billedserie, hvor man helt i køkkenets tradition ikke bruger andet end øjemål.

Farcerede Auberginer
(μελιτζάνα 'Imam Biyaldi')

Denne ret er - ifølge Gianna - oprindelig tyrkisk (noget af en indrømmelse fra en græker) og der er forskellige historier om dens oprindelse, men dem lader vi ligge her og går direkte over til tilberedningen:

Auberginerne skæres i tykke skiver på langs eller tværs afhængigt af stør-relsen, hvorefter de steges i rigelig solsikkeolie

De stegte auberginer stilles til side og rigelige mængder af rødløg snittes fint

Hvidløg og en kvivspids chilli tilsættes og 'koges' til en pure-agtig konsistens i rigelige (og her menes rigelige) mængder olivenolie

 

Hakkede flåede tomater tilsættes

Gianna tilsmager med salt

 

...og vi er klar til sidste fase

 

 

 

 

De stegte auberginer fordeles i
et fad og løgtomatmassen lægges på disse i et tykt lag

Store mængder af feta rives/smuldres og fordeles med rund hånd over fadet

... og hele herligheden bages i 30 minutter ved 200°

Og mens Gianna lavede de lækre auberginer blev der også tid til at lave en anden dejlig vegetar specialitet... også med feta:

Fetafarserede peberfrugter
(Piperies me Tyri / πιπεριές με τυρί)

Det er de aflange milde peber-frugter der bruges til denne
meze. Giv et snit i hele frugtens længde men stilken bevares

.... hvorefter der steges bløde i solsikkeolie

Rigelige mængder af feta rives groft

...og blandes med frisk fint-
snittet tomat og lidt grofthak-
ket persille

Ostemassen fyldes i peberfrugterne 

.... og peberfrugterne fordeles i
et fag og overhældes med oliven-
olie. Og så i ovnen ved 200° i 20 minutter

 (se opskriften som pdf, åbner inyt vindue)

« forrige top næste »
top
Page
Menu
News
top
Page
Menu
News
Hvor er vi?
Se Troldands 'position her og nu' hvis vi er inden for AIS rækkevidde

Seneste Opdateringer:
Billedgalleri fra 2020 sejladsen 
Billedgalleri fra 2021 sejladsen 
Billede fra vores tur til Jordan (2021)
Billeder fra vandreture på Madeira (2022)
Billeder fra tur til Peru, Bolivia & Argentina (2022)
Billeder fra vores tur til Mongoliet (2023)
 
Ny oversigts-sider:
 

Besøgende på www.troldand.dk siden dec. 2007

Er du interesseret problemer om nationale mindretal, nationalisme og statsdannelser?
Så køb bogen om Europas politiske geografi:

 

og læs om Europa af stater, territorier og nationer i denne bog (som Sten har skrevet sammen med en tidligere kollega, klik på billedet for at se mere)
  
© Creative Commons