Sejlads i Middelhavet byder på markant anderledes forhold end vi er vandt til i Skandinavien og Nordeuropa. Først og fremmes er klimaet helt anderledes og vanskeligere at forudsige end i vores område, hvor de østgående lavtryk garanterer en vis stabilitet i forandringerne. Dertil kommer at det faktisk kan blive endog særdelse varmt og at solen skinner fra en skyfri himmel så man bør beskytte sig mod dens virkninger. Et resultat af klimaet er det endvidere, at man må forvente betydeligt højere udgifter til diesel og løbende vedligeholdelse; men også marinaer og fortøjningsmuligheder fungerer helt anderledes end vi er vandt til derhjemme.
Rod Heikels lille bog om 'Mediterreanean Cruising' giver en fin introduktion og vi skal ikke konkurrere med den, men har nedenfor samlet op på nogle af de småting man skal være opmærksom på og da vi har hen ad vejen har ført omhyggelig logbog og regnskab har det også været muligt at samle lidt statistik i et par pdf filer (om økonomi & om at være om bord), som andre måske kan have glæde af.
Solsejl
Middelhavssejlere benytter næsten altid et permanent solsejl (en bimini) også når man er til søs (hvorfor det ikke er praktisk med en skødebro midt i cockpittet). Det er typisk væsentligt større end et normalt cockpittelt og sidder placeret så højt at der kan komme luft mellem det og en evt sprayhood. I en nordeuropæisk sommer er det vanskeligt at forestille sig nødvendigheden af denne investering og vi valgte da også et kompromis. Kapell och Annat i Malmö (anbefalelsesværdig leverandør med rimelige priser) syede derfor et cockpittelt til os med løse sider og bagstykke. Det er således muligt at bevare toppen på som solsejl (også under sejlads da vi valgte at skøde foran skydekappen). Problemet med denne løsning er imidlertid at da 'solsejlet' er fastgjort på spray-hooden er der altid (i det mindste når man ligger for anker) læ i cockpittet, hvor man jo helst vil kunne mærke den kølende brise, Vi fik derfor, mens vi var i Barcelona, syet lynlåse i sprayhooden så vinduet kunne lukkes op og give fri gennemstrømnig af luft. Senere har vi endvidere -af gamle sejl - selv lavet et solsejl der på få minutter kan fæstes under bommen og spændes op mellem agterstag og vant, Dette giver væsentlig bedre skygge og kan sættes selv om sprayhood'en er lagt ned, men må til gængæld væk under sejlads. Mem solen er stærk og vi har set mange interessante forsøg på at beskytte sig mod dens stråler og stadig sikre at de svage luftstrøminger kan køle i cockpittet.
I det hele taget det at forbedre gennemstrømnining af frisk luft i skibet af vital betydning for ens velbefinden om bord-, nætter med mere end 25-26o kan blive den rene kamp mod våde lagener.
 |
 |
| Vores 'ny' solsejl kan sættes på tre minutter og fungerer fint på ankerpladser o.l. |
|
 |
 |
| En effektiv tilføjelse til solsejlet er et 'skyggenet' fremstillet af et billigt (€1/m2) netmateriale af plast som kan købes overalt i Middelhavslandene hvor det bl.a. bruges i forbindelse med dyrkning af grøntsager |
|
 |
 |
|
Når det er allervarmest og vindstille kan en lille ventilator (Hella laver nogle fine 12 volts der ikke bruger meget strøm) gøre hele forskellen mellem det ud- og det uudholdelige |
En eller anden form for kulsejl (i dag bruges det engelske ord wind-scoop vist mest) er en stor behagelighed. Vi har fremstillet en af to tynde sejlpinde og en stump gammelt sejl |
Pasarelle (Gangplanke)
De fleste marinaer benytter enten flydebroer eller faste beton moler som man anløber enten med stævnen eller med hækken (mest almindeligt), hvorefter der 'fortøjes' mellem 'ponton' og en fast trosse til et bøjeanker (en betonklods) i havnebassinet som samles op med 'lazyline'. Vi foretrækker at lægge stævnen til molen dels fordi det manøvremæssigt er lettere dels fordi det giver mere privatliv. Dette kræver imidlertid en stævnstige (Niro Petersen i Flensborg laver fine stiger til flere forskellige ankertyper) hvilket vi da også medbragte. Med udskiftningen af vores anker (fra 16 kg Delta til 20 kg Rocna) blev denne imidlertid ubrugelig og vi måtte overveje mulighederne. Stort set alle både hernede er udstyret med en såkaldt paserelle (en gangplanke).
Vi har forsøgt at kombinere forskellige funktioner således at gangplanken også kan bruges som fenderbrædt og når den ikke er i brug f.eks under længere passager er den med U-bolte fastspændt til to sceptre og kan bruges til at fastspænde ekstra ekstra dieseldunke (se billeder og bemærk de fine rulleskøjtehjul). Vi savnede imidlertid vores stævnstige og fandt i foråret 2014 en dygtig smed i Sant Carles, der ombyggede stigen så den nu igen kan bruges..
 |
 |
|
| Passarellen monteret ved anlæg med stævn | Passarellen monteret ved anlæg af hæk |
|
 |
 |
|
| De fine rulleskøjtehjul der for det hele til at glide lydløst |
Passarellen monteret på søgelænderet... og så kan den i øvrigt også bruges som fenderbrædt |
Ferskvandsbruser på hækken
Så snart man bevæger sig uden for Skagen bliver vandet meget mere saltholdigt og i Middelhavet er det nærmest ubehageligt og det er helt nødvendigt at kunne skylle sig af efter en morgendukkert. Vi har derfor monteret en ferskvandsbruser på hækken. Der skal bare bruges nogle få liter og det er en enorm behagelighed.
 |
 |
| En ferskvandsbruser på hækken er en enorm behagelighed. Middelhavsvandet er meget salt og det er næsten et must at kunne skylle sig af efter et kølende havbad (og så kan man på en ankerplads også få klaret et brusebad og hårvask) | |
Forsyningsproblemer (vand & diesel)
Mange steder i Middelhavet er det ikk så nemt at komme til forsyninger som vi er vandt ti fra hjemlige farvande. Man ligger for anker eller ved en bykaj hvor der ikke er strøm og vand og hvor diesel ikk er umiddelbart tilgængeligt. Mht strøm kan du læse mere på siden om Det elektriske system men hvad angår det flydende er det nødvendigt med ekstra løs tankkapacitet så man kan hente ved fjernere liggende tankstationer og vandhaner på f.eks en taverna.
Vandets kvalitet er generelt god og selv om smagen ikke altid er i top (men det klares med et kulfilter) har vi aldrig haft problemer. I Barcelona f.eks. stod der på på pontonerne at vandet var 'no potable' (ikke drikkevand) fik vi på forespørgsel at vide at det da selvfølgelig ikke var sundhedsskadeligt blot at det smagte lidt mudret. Min fætter der i en menneske-alder har arbejdet for Røde Kors i katastrofeområder siger i øvrigt at man altid kan tilsætte lidt Klorin (så man lige akkurat kan smage det) og voila ingen sundhedsfare. Det har vi imidlertid endnu ikke haft behov for.
Diesel kan angiveligt være et problem og vi har mødt mange sejlere som har haft motorproblemer pga. dieselpest. Vi er hidtil sluppet og (7-9-13) tilsætter altid et antibakterielt middel (dieselpest additiv) når der fyldes diesel på. Endvidere suge rvi hvert forår et par liter diesel op fra bunden af dieseltanken for at sikre at der ikke er vand i tanken og endelig skifter vi filtre hvert forår.
 |
 |
 |
|
På Troldand har vi ud over den normale tankkapacitet på 185 liter, yderligere 60 liter fordelt på tre dunke. Det kan imidlertid være et problem at fylde hovedtanken uden at spilde diesel overalt. Vi har derfor fundet en fin enkelt hævert (se billedet yderst th) som via en ventil i den ene ende og et par hurtige pumpumpeslag med slangen, klarer overførslen nemt og renligt. |
||
 |
 |
 |
 |
| Vores kapacitet af ferskvand er på 200 liter. Vi drikker gerne vandet fra tanken fordi vi har monteret et kulfilter (billedet nederst th), der tager evt dårlig smag (alt fra mudder til klor, men ikke bakterier). Har vi ikke adgang til vand fra kajen (husk altid at fylde op ved enhver given lejlighed), har vi som en nødløsning 4 x 15 liter foldbare plasticdunke, der fungerer fint når alt andet glipper. Faktisk skal man bare løbe 3 gange så er tanken (næsten) fuld. | |
En kort version af denne side kan læses i artikel Sten har skrevet i Bådmagasinet© (pdf): I de varme lande |
|
senest opdateret maj 2018
og læs om Europa af stater, territorier og nationer i denne bog (som Sten har skrevet sammen med en tidligere kollega, klik på billedet for at se mere)
© Creative Commons
