Hondarribia

Den franske atlanterhavskyst (august 2010)
Efter en ret begivenhedsløs passage fra Royan til Angelet (135 nm på 24 time heraf bare 6 timer for sejl) var vi i  Baskerlandet, der ligger på begge sider af den spansk-franske grænse. Det var med det samme meget tydeligt at vi havde flyttet os både klimatisk og kulturelt. Den baskiske kultur, identitet og selvforståelse er i centrum og det baskiske sprog (der er helt uforståeligt og end ikke er et indo-europæisk sprog men en gruppe helt for sig selv) tales på ind til flere af TV kanalerne.

Havnen i Angelet er ikke umiddelbart spændende og der var ikke mange gæstene både, men stedet er et fint udgangspunkt for cykelture til Bayonne (meget spændende middelalderby) og Biarritz (klassisk fransk badeby fra sidste halvdel at 1800 tallet) med stedets mylder af sommerferiegæster.

Og så var det i Angelet vi mødte Yannick: En supersød ældre +70 fransk herre der talte flydende dansk. Hvorfor? jo han var vokset op i St.Nazaire, der var en af baserne for de tyske U-både. Han var derfor som 6-7 årig efter 2. verdenskrig kommet til Danmark på for at komme sig oven på en rædsels-opvækst. Da jeg sagde at det dog må have været frygteligt for et barn i den alder at blive sendt til et sted hvor man ikke forstod et ord og var adskildt fra familien fortalte Yannick at han i dag skammede sig over at efter endt ophold ikke ville tilbage til Frankrig. Jo Danmark havde en stor plads i hans hjerte.

Videre til St Jean de Luz og i går ankom vi så til Hondarriba på grænsen mellem Frankrig og Spanien. Her agter vi at blive de kommende to uger til Lejla ankomme den 13. september. Ind til da skal vi dyrke familieskabet (Esteban & Arantza), lige som vi planlægger en uges tur i baglandet, hvor vi bl.a. er meget tæt på nogle af spaniens bedste vindistrikter.

Læs mere i Ries dagbog

Vælg et billede og brug piletaster (eller 'swipe'), for at se billederne i stor størrelse

Royan, St. Jean de Luz til Hondarribia

 

Til oversigten over billeder fra 2010