Marinetoilettet

Troldands toiletsektion er udstyret med et simpelt Jabsco toilet med manuel udpumpning, der leder til en tregangsventil. Her kan man så kan vælge om der skal tømmes direkte ud i havet eller til septitanken på 60 liter (af kunststof, brug ikke rustfrit stål, det bliver før eller senere utæt). Septitanken er relativt lille, men hvis 'ren' urin hældes direkte ud i havet og kun fæces tømmes via tanken, holder det ganske længe. Fordelen ved den lille tank er, at den kunne placeres tæt på toilettet og over vandlinien (så klarer Newton tømningen), hvilket reducerer behovet for ekstra pumper og lange slangerføringer (se senere).
Marinetoilettet er for mange sejlere en evig kilde til problemer og det har en tendens til at stoppe til på de mest ubelejlige tidspunkter. Tilstopningen skyldes først og fremmest hurtig tilkalkning af slangerne og jeg har set toiletslanger, hvor hullet i en 32 mm slange var reduceret til bare 10 mm på relativt få år.

Indholdet på denne side er endvidere samlet i en artikel om septik-tanke, tilkalkning og lugtproblemer (© Bådmagasinet 2018-1)

   
Det generelle lay-out på Troldands toilet. Septitanken befinder sig bag den lille luge med ventilationsristen og tre-gangsventilen ses nederst th i billede

 
Toppen af vores septitank med slanger fra toiletpumpen samt til studs på dækket, så indholdes kansuges ud samt endelig udluftningsventilen. Afløbet findes selvfølgelig i bunden af tanken, der som nævnt i teksten ligger over vandlinien.
   
Tre-gangs ventilen der bestemmer om toilettets indhold lukkes direkte i havet ('det gule') eller i tanken ('det brune'). Især en sådan ventil har en tendens til tilkalkning fordi den er vanskelig at skylle helt ud. Vores måtte skiftes efter 10 år fordi den simpelt hen var groet fast og håndtaget knækkede De to søventiler fra hhv tre-gangs ventilen og septitanken. Den til septitanken er altid lukket bortset fra under tømning til havs. Bemærk at alle søventiler i toiletinstallationen er af kunststof.

 

 

Hvad er det der sker?
Jeg har forsøgt at grave lidt i problemstillingen (mine venner vil kalde det min sædvanlige 'akademiske' erhvervssygdom...., men det virker). Specielt ved hjælp fra vores gode engelske sejlerven Roger fra Badger (som vi mødte tilbage i 2000, og som i et helt liv var kemiingeniør hos Kodak), har jeg derefter sammenstillet nedenstående:

De kemiske processer
Den grundlæggende kemiske proces, der forklarer tilkalkningen af toiltslangerne er reaktionen mellem calciumcarbonat, vand og kuldioxid, er såkaldt reversibel (dvs. den kan gå begge veje afhængigt af omstændighederne) og ser sådan ud:

CaCO+ H20 + C02 <=> Ca(HCO3)2
Ligningen viser at vand og kuldioxid (som er en svag syre) reagerer med ellers uopløselig kalk og resultatet af processen bliver calciumbicarbonat, der til gængæld er vandopløseligt. Det er denne proces der f.eks danner huler i kalksten.
Den omvendte proces, hvor calciumbicarbonat nedbrydes under frigivelse af kuldioxyd og vand, medfører omvendt at den uoplselige kalksten igen udfældes. Det er f.eks. denne proces der danner stalagmitter i drypstenshuler. Når der af den ene elle den anden grund findes store mængder kuldioxyd til stede, fremskyndes ovenstående kemiske proces fra venstre mod højre, mens omvendt, når der ikke findes kuldioxyd (eller kun i begrænsede mængder) er det processen fra højre mod venstre der finder sted. Alt havvand indeholder (i større eller mindre grad) calciumbicarbonat, fordi der er store områder hvor havbunden består af kalksten (tænk f.eks på Møns- og Stevns klint). 
Urinstof i urin angribes umiddelbart af diverse bakterier, så snart det er ude af kroppen. Det der lugter, er ammoniak (NH3), der ud over lugten af 'pis' er en giftigt basisk luftart, som er let opløselig i vand, hvor der dannes kvælstof (ammonium) hydroxid (NH4OH). Kvælstofhydroxiden reagerer herefter umiddelbart med fri kuldioxid i vandet, og der dannes ammoniumcarbonat (NH4)2CO3. Den  'mangel' på kuldiooxid der opstår som et resultat af processen fremmer herefter udfældningen af det uopløselige calciumcarbonat (jf. 'højre-venstre' ovenfor).

Effekten på bådens toilet 
De kemiske processer, der er beskrevet ovenfor, vil uværgerligt (over tid) føre til en stadig aflejring af kalk i marinetoilettets slanger, og dette vil før eller siden føre til at de blokerer (især hvis man forsøger at skylle toiletpapir med ud, men man bør aldrig skylle noget ud, der ikke først har været en tur gennem kroppen, Indskærp brugen af en plastikpose til papir o.l., især hvis du har gæster om bord).

Hvordan begrænser man problemet?
Den bakterielle proces, der producerer ammoniak er heldigvis langsom, hvilket I det mindste I teorien, betyder at det er muligt at skylle al urin ud og dermed forhindre udfældningen af kalk i slangerne. Men dette kræver en del pumpearbejde. En Jabsco pumpe har en rørdiameter på ca. 38 mm og pumpeslaget er ca 250 mm. Med en slangelængde på 3 meter skulle det være tilstrækkeligt med ca. 12 pumpeslag.
Desværre forudsætter dette at der under udskyldningsprocessen ikke sker en blanding af skyllevandet med det, der skal skylles ud (som altså indeholder det for processen kritiske urinstof). Det er selvfølgelig ikke muligt, så der skal væsentlig flere pumpeslag til. På Troldand er reglen (og den indskærpes igen og igen) at: 1) først tømmes toiletskålen, derefter 2) åbnes for vandtilførslen og der pumpes (mindst) 12 slag. Endelig 3) lukkes derbfor tilførslen af vand og der pumpes yderligere 12 slag således at slangerne tømmes. Denne procedure har betydet at vi hidtil (Troldand er fra 2005) ikke har haft problemer. En medvirkende faktor til vores succes er det endvidere (muligvis), at vi altid anvender et desinficerende middel. Det er en lille geleklat, der sættes på indersiden af toiletskålen, og som tilsyneladende også har en smørende effekt på toilettets pumpe (men om produktet markedesføres i Danmark ved jeg ikke). På trods af alle mine tiltag forudser jeg alligevel at gennemløbet i slangerne før eller senere vil være reduceret så meget at de må udskiftes. Og jeg glæder mig ikke til projektet.

Den lille geleklat, der sættes på indersiden af toiletskålen, den desificerer og har tilsyneladende også har en smørende effekt på toilettets pumpe
'Patronerne' med den desificerende og smørende gele. Jeg ved ikke om de markedes-føres i Danmark. I Spanien og Italien hedder de hhv PATO & Duck (and) og produceres af Johnson

Hvis 'ulykken' er sket
Den traditionelle måde at løse problemet med blokerede toiletslanger er at rense dem mekanisk. Fjern slangerne (hvis dette overhovedet er muligt) og slå på dem med en gummihammer eller lignende så kalkaflejringerne løsnes og kan fjernes. Min gode ven Carsten fra Nicoya gør dette hvert år (siger han).
Alternativt kan man forsøge sig med kemien. Mest effektivt er det at bruge saltsyre, men dette er en meget aggresiv behandling og hvad med søventilerne? Dertil kommer at der skal bruges store mængder. Til bare 1 meter 38 mm slange reduceret til 12 mm (af kalkaflejringer) kan man teoretisk 'nøjes' med at bruge 1,75 liter koncentreret saltsyre eller alternativt 3,6 kg citronsyre (det man bruger til kaffemaskiner). Forsøger man sig med den kemiske løsning skal man være opmærksom på at der i processen udvikles store mængder af kuldioxid (i ovenstående eksempel mere end 600 liter) og at dette vil være blandet med skadelige gasser, alt afhængigt af, hvilken syre der anvendes. Er det saltsyre drejer det sig om klorgas, der er meget giftigt (brugtes som giftgas under 1. verdenskrig). Denne løsning er ikke en farbar vej når først skaden er sket.

Konklusion
Som det vil fremgå af ovenstående er det altså bedst at gøre alt hvad der er muligt for at undgå tilkalkningen. Roger (fra Badger) bruger selv 25 gram citronsyre et par gange i løbet af sæsonen som han 'lader stå I slangene' (?) og siger at løsningen i øvrigt er: pumpe, pumpe pumpe...... Men man må nok stadig være indstillet på mekanisk rensnng med års mellemrum, selv om vi klarede os i 9 år uden. Og så pludselig opdagede vi at håndtaget til vores tregangsventil ikke virkede mere og måtte konstatere at årsagen var total tilkalkning.

 

Efter 9 år så vores tregangsventil sådan her ud, håndtaget var knækket og ventilen måtte skiftes. Nærmere inspektion viste at alle slanger over vandlinien tilsyneladende ikke var tilkalket i synderligt omfang mens de dele (incl ventilen) der sidder under vandlinien var slemt angrebne. Dene observation stemmer overens med at de steder, der kun vanskeligt kan skylles helt ud, er mest udsatte for tilkalkning

 
  Senest opdateret September 2015