Hvad er det der sker? Jeg har forsøgt at grave lidt i problemstillingen (mine venner vil kalde det min sædvanlige 'akademiske' erhvervssygdom...., men det virker). Specielt ved hjælp fra vores gode engelske sejlerven Roger fra Badger (som vi mødte tilbage i 2000, og som i et helt liv var kemiingeniør hos Kodak), har jeg derefter sammenstillet nedenstående:
De kemiske processer Den grundlæggende kemiske proces, der forklarer tilkalkningen af toiltslangerne er reaktionen mellem calciumcarbonat, vand og kuldioxid, er såkaldt reversibel (dvs. den kan gå begge veje afhængigt af omstændighederne) og ser sådan ud:
CaCO3 + H20 + C02 <=> Ca(HCO3)2 Ligningen viser at vand og kuldioxid (som er en svag syre) reagerer med ellers uopløselig kalk og resultatet af processen bliver calciumbicarbonat, der til gængæld er vandopløseligt. Det er denne proces der f.eks danner huler i kalksten. Den omvendte proces, hvor calciumbicarbonat nedbrydes under frigivelse af kuldioxyd og vand, medfører omvendt at den uoplselige kalksten igen udfældes. Det er f.eks. denne proces der danner stalagmitter i drypstenshuler. Når der af den ene elle den anden grund findes store mængder kuldioxyd til stede, fremskyndes ovenstående kemiske proces fra venstre mod højre, mens omvendt, når der ikke findes kuldioxyd (eller kun i begrænsede mængder) er det processen fra højre mod venstre der finder sted. Alt havvand indeholder (i større eller mindre grad) calciumbicarbonat, fordi der er store områder hvor havbunden består af kalksten (tænk f.eks på Møns- og Stevns klint). Urinstof i urin angribes umiddelbart af diverse bakterier, så snart det er ude af kroppen. Det der lugter, er ammoniak (NH3), der ud over lugten af 'pis' er en giftigt basisk luftart, som er let opløselig i vand, hvor der dannes kvælstof (ammonium) hydroxid (NH4OH). Kvælstofhydroxiden reagerer herefter umiddelbart med fri kuldioxid i vandet, og der dannes ammoniumcarbonat (NH4)2CO3. Den 'mangel' på kuldiooxid der opstår som et resultat af processen fremmer herefter udfældningen af det uopløselige calciumcarbonat (jf. 'højre-venstre' ovenfor).
Effekten på bådens toilet De kemiske processer, der er beskrevet ovenfor, vil uværgerligt (over tid) føre til en stadig aflejring af kalk i marinetoilettets slanger, og dette vil før eller siden føre til at de blokerer (især hvis man forsøger at skylle toiletpapir med ud, men man bør aldrig skylle noget ud, der ikke først har været en tur gennem kroppen, Indskærp brugen af en plastikpose til papir o.l., især hvis du har gæster om bord).
Hvordan begrænser man problemet? Den bakterielle proces, der producerer ammoniak er heldigvis langsom, hvilket I det mindste I teorien, betyder at det er muligt at skylle al urin ud og dermed forhindre udfældningen af kalk i slangerne. Men dette kræver en del pumpearbejde. En Jabsco pumpe har en rørdiameter på ca. 38 mm og pumpeslaget er ca 250 mm. Med en slangelængde på 3 meter skulle det være tilstrækkeligt med ca. 12 pumpeslag. Desværre forudsætter dette at der under udskyldningsprocessen ikke sker en blanding af skyllevandet med det, der skal skylles ud (som altså indeholder det for processen kritiske urinstof). Det er selvfølgelig ikke muligt, så der skal væsentlig flere pumpeslag til. På Troldand er reglen (og den indskærpes igen og igen) at: 1) først tømmes toiletskålen, derefter 2) åbnes for vandtilførslen og der pumpes (mindst) 12 slag. Endelig 3) lukkes derbfor tilførslen af vand og der pumpes yderligere 12 slag således at slangerne tømmes. Denne procedure har betydet at vi hidtil (Troldand er fra 2005) ikke har haft problemer. En medvirkende faktor til vores succes er det endvidere (muligvis), at vi altid anvender et desinficerende middel. Det er en lille geleklat, der sættes på indersiden af toiletskålen, og som tilsyneladende også har en smørende effekt på toilettets pumpe (men om produktet markedesføres i Danmark ved jeg ikke). På trods af alle mine tiltag forudser jeg alligevel at gennemløbet i slangerne før eller senere vil være reduceret så meget at de må udskiftes. Og jeg glæder mig ikke til projektet.
|
Hvis 'ulykken' er sket Den traditionelle måde at løse problemet med blokerede toiletslanger er at rense dem mekanisk. Fjern slangerne (hvis dette overhovedet er muligt) og slå på dem med en gummihammer eller lignende så kalkaflejringerne løsnes og kan fjernes. Min gode ven Carsten fra Nicoya gør dette hvert år (siger han). Alternativt kan man forsøge sig med kemien. Mest effektivt er det at bruge saltsyre, men dette er en meget aggresiv behandling og hvad med søventilerne? Dertil kommer at der skal bruges store mængder. Til bare 1 meter 38 mm slange reduceret til 12 mm (af kalkaflejringer) kan man teoretisk 'nøjes' med at bruge 1,75 liter koncentreret saltsyre eller alternativt 3,6 kg citronsyre (det man bruger til kaffemaskiner). Forsøger man sig med den kemiske løsning skal man være opmærksom på at der i processen udvikles store mængder af kuldioxid (i ovenstående eksempel mere end 600 liter) og at dette vil være blandet med skadelige gasser, alt afhængigt af, hvilken syre der anvendes. Er det saltsyre drejer det sig om klorgas, der er meget giftigt (brugtes som giftgas under 1. verdenskrig). Denne løsning er ikke en farbar vej når først skaden er sket.
Konklusion Som det vil fremgå af ovenstående er det altså bedst at gøre alt hvad der er muligt for at undgå tilkalkningen. Roger (fra Badger) bruger selv 25 gram citronsyre et par gange i løbet af sæsonen som han 'lader stå I slangene' (?) og siger at løsningen i øvrigt er: pumpe, pumpe pumpe...... Men man må nok stadig være indstillet på mekanisk rensnng med års mellemrum, selv om vi klarede os i 9 år uden. Og så pludselig opdagede vi at håndtaget til vores tregangsventil ikke virkede mere og måtte konstatere at årsagen var total tilkalkning.
|