Mallorca 1

Islas Columbretas til Cala Millor (juni 2013)
Det var ustabilt vejr i Maj. Alle talte om det og mens vi lå i Vinarós så vi b.la. en stor (40 fod) katemaran (afmastet og på hovedet), der blev slæbt ind efter en redningsaktion. Før vi havde set os om var muligheden for at komme til Ibiza passeret (i det mindste i denne omgang) da vi  fik gæster på Mallorca og godt ville besøge Isla Columbretas undervejs (meget spændende og vildt sted). Til Andratx i god ro og orden, besøg af Niels og Tina og fine dage på Isla Cabrera, i Porto Petro og Porto Colom. Så besøg af en spansk kollega fra universitetet i Palma (Jesus med kone Marga og børnene Marina, Anthon og Carlos). de har tidligere besøgt os i København og vi hvde en dejlig dag med dem. Herfra alene videre til Porto Cristo, hvor vi havde en god lang cykeltur.

Mallorca er en mærkvædig blanding af de værste sider af masseturismen og store områder med helt vidunderlig uberørt natur. desværre oplevede vi at der var ganske megen dynning, som sneg sig ind på mange af de angiveligt smukke og gode ankerpladser, så det var ikke altid behageligt at ligge for bøje eller anker. Hertil kommer at prisniveauet er højt, ikke bare i marinaer (det vidste vi) men også restauranter og barer har et pisniveau, der er mellem 50 og 100% højere end vi hidtil har været vandt til.

Læs mere i Ries dagbog

Vælg et billede og brug piletaster (eller 'swipe'), for at se billederne i stor størrelse

Islas Columbretes, Mallorca og Isla Cabrera

Mallorca og Isla Cabrera


Til oversigten over billeder fra 2013