Stromboli, Panarea, Lipari & Vulcano (september 2017)
De Aeoliske (eller Lipariske) øer er en gruppe på syv (beboede) vulkanske øer ca 10 sm nord for det østlige Sicilien. De er især kendte for de to aktive vulkaner Stromboli (der går under navnet Middelhavets fyrtårn) og Vulcano (der har givet navn til alle verdens vulkaner).
Der er kun en enkelt helt sikker marina (Marina Pignataro på Lipari), men mange udsatte ankerpladser. Normalt er vejret imidlertid kanske stabilt og nærmest vindstille i sommermånederne, hvor området har en magisk tiltrækningskraft (også på charterbåde, hvor, som en charterskipper sagde: "egentlig mest er interesserede i at ligge for anker og solbade"). Personligt var vi måske knapt så begejstrede; lidt ondskabsfuldt kunne man måske beskrive øerne (i det mindste de af dem vi har besøgt) som forskellige bud på turistparadiset (en slags temaparker), hver med deres 'speciale': Stromboli (trekking), Panarea (tilbage til naturen for de rige og de smukke), Vulcano (sundhed og velvære iblandet lidt yoga) og så Lipari (fint museum), der, som den største ø og det administrative center, har lidt mere variation at byde på og tilsyneladende også en betydelig permanent befolkning, der lever af andet end turister.
Læs mere i Ries dagbog
Billeder fra Stromboli, Panarea, Lipari og Vulcano
og læs om Europa af stater, territorier og nationer i denne bog (som Sten har skrevet sammen med en tidligere kollega, klik på billedet for at se mere)
© Creative Commons