s/y TROLDAND - om tursejlads, sejlsport & rejser

Under denne lidt udanske overskrift vil vi dele nogle af de erfaringer vi har gjort os i forbindelse med forberedelserne og gennemførelsen af vores første længere passage over åbent hav: Fra Galicien til Acorerne (og tilbage til Lissabon). To ture, hver på lige knap 900 sm.

Sikkerhed
Enhver skippers største frygt må være at tabe et besætningsmedlem. Jo, jo til daglig er det jo ikke noget man spekulerer meget over, men når 'besætningen' ankommer og ikke kan skjule dere forventninger og spænding (som man naturligvis deler) går det lige pludselig op for en at man har et ansvar, og at 'besætningen' forventer at man har helt chck på alting. Jeg havde på forhånd udarbejdet et sæt sikkerhedsregler (se boksen) som huskeliste til briefing af besætning før afgang.

Vores sikkerhedsbriefing

I åben sø:
Der bæres altid redningsvest Ingen går på fordæk uden at varsko 'bagvagt'
Der bæres altid AIS personal beacon eller ’Life tag’ (begge er elektroniske alarmer, der udløses automatisk hvis en mand falder overbord; samtidig registreres en MOB position på GPS / Kortplotter)

Om natten endvidere:
Vagt/bagvagt bærer altid livline
Der findes to pandelamper under NAV sæde

Redningsudstyr:
Redningsflåde i cockpit agter. Husk at check at den er bundet fast til skib før den evt. søsættes. Husk grabbag, der findes i gul vandtæt sæk agter under sb køje i salon. Grab-bag rummer vand, kiks, termotæpper, EPIRP, GPS, nødblus. Er der tid så husk ekstra vand (under forreste sb køje i salon), fleecetæpper, samt håndholdt VHF (under NAV sæde)
VHF DSC har nødfunktion (svarer til at udsende MAYDAY): Løft plasticlåget og pres nødknappen i mindst 10 sek.

Diverse:
Håndholdt VHF under nav. sæde
Hvide blus under nav. sæde
Aldis lampe under dørk ved nav. sæde
Den elektriske pumpe til trykvand (øverste kontakt i nederste højre kontaktgruppe) skal, for at undgå unødvendigt spild af vand ved evt. utæthed i systemet, altid være slukket

Vagtskema
Der findes utallige forslag til hvordan et vagtskema bedst bør udarbejdes. Når Rie og jeg sejler alene er det aldrig mere end 2 døgn af gangen og så skifter vi hver time og snupper en nøglesøvn når det passer. Det fungere fint for kortere stræk (<250 nm). På turen til og fra Acorerne var vi imidlertid 4 om bord og valgte et egentligt vagtskema med 3 timers vagter.  På den måde kunne alle altid få mindst 6 timers sammenhængende hvile. I praksis blev 'tilkaldevagten' altid påklædt og det meste af tiden i cockpittet (om end ofte småsovende) hvor en vagt altid afløstes af en 'tilkalde vagt'. De to mest erfarne, havde så vagter således at der altid var en erfaren  på enten vagt eller tilkaldevagt. Dette system var en stor fordel fordi der altid var nogen at snakke med og sikkerhedsmæssigt var det selvfølgelig også en fordel.

Ulempen var at det altid var den samme der havde de ubehagelige vagter (selv tog jeg 00-03 'vagten' og '03-06 'tilkaldevagten') og det er endvidere altid de samme der er på vagt sammen; men det fungerede fint, om end de første 2 døgn (formodentlig altid) er en indkøringsfase inden man falder ind i rytmen og finder sine søben.
 

'Vagten' (Jørgen), der da han fik serveret sin første morgenmad om bord (Müesli m. yougurt), spurgte: Hvor er det dyr er skal spise dette?)

'Tilkaldevagten' (Sten)

Proviantering
En tur på ca 1000 sm tager med en båd som Troldand mindst 6 døgn. på den anden side er vindstille ikke et ukendt fænomen når man nærmer sig Acorerhøjtrykket og vores tankkapacitet strækker sig højest til 75 timer (tre døgn). Det er altså ikke helt enkelt.Til morgenmad spiste vi helt fast en stor tallerken græsk yougurt med frisk frugt (vi elsker ananas der holder sig godt) og Ries egen müseli med rigelige mængder nødder og diverse tørret frugt.Til frokost er brødet et problem da det kan være svært at få fat i rugbrød (og knækbrød for den sags skyld) men det er relativt let at få fat i forbagt baguette der kan holde sig længe og smager fortrinligt efter en tur i ovnen eller på brødristeren.Det varme måltid er et højdepunkt. Da vores kølekapacitet er begrænset havde jeg prækogt forskellige former for kød og løg som så kunne opbevares i plasticposer der herefter kunne pakkes tæt i køleboksen og have en rimelig holdbarhed. Ved spisetid kunne en pose så blandes et glas karrysovs, spagettisovs eller lignende og serveres med ris eller brød. Enkelt og velsmagende og muligt at spise uden brug af kniv og gaffel. Under hjemturen suppleredes med friskfangede Dorader og guldmakrel der af Buller blev brugt til at fremstille fremragende fiskefrikadeller.Tankene rummer godt 200 liter vand, hvilket vil sige at fire mand kan bruge 5 liter/dag i 10 dage. Herudover havde vi suppleret med 6x5 liter 'kildevand' på dunke; disse var oprindelig tænkt som reserve der endvidere kunne medbringes i det tilfælde at man måtte gå i flåden (ja,sådan tænker man). I praksis havde vi ca. halvt fuld tank og to dunke 'kildevand' tilbage ved ankomsten til Santa Maria.Der drikkes ikke alkohol om bord under længere overfarter, men vi havde dog bevilliget os selv en letøl pr. mand pr. dag. De nåede alle frem til Santa Maria på Acorerne.

Det store indkøb, har vi nu husket (og tænkt) på alt? (Rie Niels & Jimmy)	Frugt holder sig fint i nettene over forkøjen

Vejrmeldinger og routing
Grib filer giver (se siden om vejrmeldinger) en uvurderlig hjælp ved planlægning af længere overfarter i åbne farvande som f.eks. over Biscayen eller mellem Nordspanien og Acorerne. Her giver de normalt et ganske sikre forudsigelser for de første tre til fire døgn og kvalificerede gæt for de næste yderligere to til tre døgn. Det kan imidlertid ofte være svært helt at overskue, hvor langt og hvorhen man under de forudsagte betingelser er kommet og derfor temmelig uoverskueligt. Der findes derfor såkaldte routing applikationer som på en gang kan rumme bådens fartpotentiale  (polardiagram) og hele serien af GRIB filer for passagen. Disse kombineres herefter og en mulig ruteplan optimeres. Det er i dag muligt at forsøge sig med routing på GRIB applikationen SQUID (findes til flere styresystemer og er freeware) samt en genial lille Android app SailGRIB-WR. Vi bruger selv denne sidste, og jeg har flere gange været i kontakt med udvikleren Henri Laurant. Henri har (bl.a. på mit forslag) indført flere tursejlerrelaterede funktioner, f.eks. kombineret routing (dvs. hvis farten falder under en prædfineret hastighed bruges motor), begrænsning på hvor tæt man vil gå til vinden (der er jo ikke tale om kapsejlads og med lille besætning i hårdt vejr kan det give mening ikke at pine højde) samt endelig at nedsætte effektiviteten (til f.eks 80%) ved natsejlads, hvor det er sværere at sejle optimalt.

Et praktisk eksempel
Under vores  hjemtur fra Acorerne til Lissabon var vores hovedidé at vi formodentlig kunne forvente nordlige vinde når vi nærmede os portugals kyst (den såkaldte portugesernorden). Vi valgte derfor at gå en nordligere kurs end den direkte, for så evt at kune falde med vinden mod syd senere (frem for at risikere at vi måske skulle gå bidevind eller krydse det sidste stykke op mod Lissabon. For at dokumentere turen  tog jeg hver midnat et 'screen dump' af den relevante GRIB-fil lige som jeg noterede  positionen og vejrforholdene. Som det ses af nedenstående holdt vi os ikke helt til planen og kom for ikke at gå plat læns væsentligt sydligere end oprindelig planlagt. På den nedenstående billedserie er grundlaget søkortprogrammet OpenCPN, hvor de relevante gribfiler er lagt ind som overlay.

Afgang Praia Vittoria: 26/8, 9.45 (vind SSE 6-8 m/s)

28/8, 00.00 (vind SV 7-8 m/s) seneste 24 timer: 151 nm

 30/8, 00.00 (vind VNV 5-6 m/s) seneste 24 timer: 121 nm

Ankomst Cascais 1/9, 10.50 (vind V 2-3 m/s) seneste20 timer for maskine

I 2011 havde jeg ikke adgang til et routingprogram, men Henri Laurant, der har programmeret den ovennævnte Android app. har gamle gribfiler liggende for Nordatlanten, og har med disse senere simuleret en routing for mig, for nøjagtigt den dage vi sejlede fra Tercera. Det er interessant at se at appen foreslår en rute helt tilsvarende til den vores mavefornemmelse på grundlag af pilot-charts og gribfiler.

SailGRIB WR routing for turen fra Terciera til Cascais ved Tejo flodens udmunding. WR programmet valgte altså en rute der faktisk ligger meget tæt på det som vi valgte.... og det er jo ikke så ringe endda.

senest opdateret September 2015